SR goes RF

Hvert år tager Studenterrådet på RUC med på Roskilde Festival som frivilliggruppen SR goes RF. Det er et tilbud, hvor du som studerende kan blive frivillig på festivalen i 32 timer, og i bytte får du et armbånd, et fedt fællesskab og et hav af goder.

Hvad laver man som frivillig?

  • Passer på gæsterne og området i Silent Spot (stilleområdet)
  • Uddeler affaldssække og opfordrer til renlighed
  • Fylder toiletpapir op og holder opsyn med toiletterne
  • Holder øje med hegnet
  • Skaber den gode, trygge stemning sammen med gæsterne

Hvem kan være med?

Alle over 18 kan tilmelde sig. Vi fokuserer på RUC-studerende, men du må gerne tage en ven med fra en anden uddannelse, en som overvejer at starte på RUC, eller din kæreste.

Det vigtigste er, at man er klar på et fedt, ungdommeligt fællesskab og at skabe et dejligt område i Silent Spot (Camping J).

Hvad er alle fordelene?

Som frivillig med Studenterrådet på RUC ved Roskilde Festival får du følgende:

  • Et festivalarmbånd til alle 8 dage
  • Adgang til volunteer camping
  • Drikkevarer og snacks på alle dine vagter
  • Madbilletter til madboderne
  • Drinksbilletter til festivalpladsen
  • SR goes RF-merchandise
  • Et fedt fællesskab

Vi er uformelt blevet omtalt som “det bedste tårn at komme forbi” af både politiet, brandvæsnet, sikkerhedsfolkene og social workers. Der er altid kaffe på kanden, te og varm kakao, sodavand, müslibarer og meget mere.

I 2026 havde vi endda vores egen slushicemaskine, toastmaskine og popcornmaskine med!

Tilmelding

Tilmeldingen åbner i vinter/forår 2027 forud for festivalen. Du må allerede nu skrive til festival@sr-ruc.dk, hvis du vil på vores interesseliste.

Kontakt udvalget

Skriv til festival@sr-ruc.dk, hvis du har konkrete spørgsmål til arbejdet.

Følg udvalget

Du kan følge SR goes RF på Instagram og Facebook.