Tutoring er en af de største frivillige organisationer på RUC og er ofte også det første de nye studerende møder på vores universitet. Det er derfor vigtigt, at vi hvert år har en masse skønne tutorer, som er klar til at tage godt imod de nye studerende.
Hvad er en tutor?
På RUC sørger tutorerne for at planlægge og afholde introperioden for de nye studerende i august. Der er forskellige aktiviteter (både sociale og faglige), som skal afholdes og en masse planlægning. Vi har derfor også brug for en masse forskellige mennesker, som hver især er dygtige til noget. Forpersonskabet for Tutoring og RUSK sørger for at klæde tutorerne på gennem seminarer som afholdes i foråret og planlægningsdagene i august inden de nye studerende ankommer.
Hvert år har vi 100+ frivillige, som er med til at lave en fantastisk introperiode.
Det sociale
Derudover er tutoring en rigtigt god måde at danne sociale relationer – både med dit eget tutorhold, på kryds og tværs af fakulteterne og med de nye studerende. Du får en masse nye kompetencer, lærer om dig selv og andre og en masse nye relationer.
Vil du være tutor?
Hvis du ønsker at være tutor, så skal du følge ructutoring på Instagram eller Roskilde University Tutoring på Facebook, hvor der vil blive sendt information ud i det nye år om tutoring. Ellers kan du også…
