
Du er Jonathan Malte Jensen. Klokken er 23:47, Roskilde ligger i mørke, og du står uden for Studenterrådet med en pibe i hånden og en dårlig fornemmelse. Din telefon ringer to gange i træk.
Første besked er fra Batman: “Jeg har brug for en lokalkendt.” Den anden er fra Jokeren: “Har du et øjeblik? Det er en lille ting.”
Jokeren har bestilt bord i kantinen og sidder allerede med en kop te, der er gået kold. Han klapper på stolen ved siden af sig.
“Jonathan, min ven. Jeg har en plan, og du er den eneste, der ved, hvor de gode stikkontakter er.” Du ved ikke helt, hvornår du blev kendt for det, men du vil nødigt modsige ham.
Jokeren klapper i sine hvide hænder. “Genialt. Uden kaffe falder hele universitetet sammen inden fredag.”
Planen kræver, at I kommer ind i bygningen, og her har I to muligheder: døren, som er låst, eller ventilationsskakten, som er lille.
Du går op til døren med al den selvsikkerhed, en trenchcoat kan give. Døren er låst. Den er altid låst efter klokken seksten, og du har ikke fået dit adgangskort tilbage fra sidste semester.
Jokeren griner så meget, at han glemmer at være truende. I tager i stedet på natcafé og deler en pommes frites.
Slut: Det glemte adgangskort.
Skakten er smallere, end den så ud. Jokeren glider igennem, for han er lang og mager og har øvet sig, men du sidder fast med begge skuldre og en pibe, du nødigt vil slippe.
Over dig lyder en dyb stemme: “Jonathan.” Det er Batman, som hænger i loftet og ser skuffet ud.
Batman trækker dig ud med ét ryk og stiller dig forsigtigt på gulvet. Du forklarer det hele. Batman lytter, nikker og siger, at straffen er tre ugers gruppearbejde, sammen med Jokeren, om et emne, ingen af jer har valgt.
Det er den hårdeste straf i Gotham.
Slut: Gruppearbejde.
“Ventilationsinspektion,” siger du med dyb stemme og banker på skakten med piben. Batman tænker længe. “Intet at se her,” siger han og går.
Du kommer ud, finder en refleksvest og bliver i løbet af natten udnævnt til ventilationsansvarlig i en organisation, der ikke findes. Jokeren sender en gavekurv.
Slut: Ventilationsansvarlig.
“Memes,” siger Jokeren langsomt, som om det var et ord fra et fremmed sprog, han netop var begyndt at elske. I opretter en gruppe, og inden for ti minutter er der fire hundrede kommentarer.
Nu mangler I bare det første opslag, og her skal du vælge.
Det er et billede af en kat, der ser forvirret ud i en kasket, med teksten “Når semesterprojektet skal afleveres i morgen, og du lige har fundet ud af, hvad en problemformulering er”. Det går viralt i fire kommuner.
Jokeren vil have æren, Batman vil have gruppen lukket, og du bliver inviteret til et møde, hvor ingen kan huske hvorfor.
Slut: Viral.
Jokeren bliver stille. “APA?” siger han. “Er det en frygtelig forbrydelse?” Du forklarer, at man skal skrive forfatterens efternavn og årstal i en parentes. Han græder en lille smule.
Batman kommer forbi, læser jeres første opslag og siger, at kildehenvisningen er korrekt. Det er det eneste pæne, han siger i løbet af natten.
Slut: Kildekritik.
Batman står på taget af cykelskuret uden at have fået lov. “Jokeren er i kantinen,” siger han. “Jeg kan ikke komme derhen uden at blive set. Det kan du.”
Du forstår ikke, hvorfor du kan, men du har allerede sagt ja. Batman peger på sin sorte bil, som holder med motoren i gang, og på din cykel, som ikke har lys.
Batmobilen er en fantastisk maskine, men den er bygget til Gotham og ikke til Roskilde. Den er otte meter lang, kan ikke komme ind på parkeringspladsen ved universitetet og bipper hele tiden for at minde dig om, at du har glemt at spænde sikkerhedsbæltet.
Ved indkørslen ser du en lille p-plads og en stor cykelsti.
Du parkerer på cykelstien. Inden for tolv sekunder er en vred cyklist ved din rude, og inden for tolv minutter sidder der en parkeringsbøde på forruden. Jokeren er for længst taget hjem.
Batman siger intet, men Batmobilen betaler selv bøden, og du hører dens motor sukke.
Slut: P-bøden.
Du cykler mod universitetet. Vinden kommer fra siden, så fra forsiden, så fra alle sider på samme tid, som den gør i Roskilde. Efter ti minutter har du cyklet tre hundrede meter.
Foran dig ligger et vejarbejde, og bag dig ligger stationen, hvor der holder et tog.
Du cykler hele natten. Ved daggry ankommer du til kantinen, våd og stolt. Jokeren er forlængst gået, fordi han ikke gad vente, og Batman har efterladt en seddel: “Godt kæmpet.”
Det er den længste cykeltur nogen har taget for at gå glip af en skurk.
Slut: Modvind.
Skiltet siger, at toget er aflyst. Så siger højtaleren, at det alligevel kører, men fra et andet spor, og at det er forsinket. Du løber over to broer, mens Batman står stille og kigger. Så kommer toget.
Det er ikke dit tog.
Du venter. Og venter. Batman venter også, for han har ikke andet at lave, og I falder i snak om livet, om skurke og om, hvorfor det altid er sidste afgang, der er forsinket.
Jokeren sover på en bænk et par spor væk. I ser ham ikke.
Slut: Forsinket.
I kantinen sidder Jokeren og spiser dagens ret, som er pasta af ukendt oprindelse. Han ser dig, og du ser ham, og piben i din hånd vejer pludselig mere end normalt.
“Jonathan,” siger han. “Jeg havde bestilt kaffe til tre.” Batman træder frem fra skyggen bag dig. Nu skal du vælge.
Du kaster nettet. Det rammer Jokeren, bordet og en studerende, der kun ville have et glas vand. Batman fører Jokeren ud, og de studerende klapper. Din mor ringer og siger, at hun har set det på nyhederne.
Du er helten, indtil nogen opdager, at nettet tilhørte kantinen.
Slut: Helten (næsten).
“En studiegruppe?” siger Jokeren. “Med mødetider?” Du nikker. Han begynder at græde, og det er første gang, nogen har tilbudt ham noget, der ikke er en bombe.
I de følgende uger afleverer han et semesterprojekt til tiden, og Batman skriver en positiv evaluering. Gotham er en lidt bedre by. Roskilde er stadig Roskilde.
Slut: Studiegruppen.
